Brøndby har sikret sig den talentfulde Tobias Ekstrand på en aftale tre år ud i fremtiden, oplyser klubben onsdag eftermiddag.
Brøndby har været flittige med kuglepennen til de store talenter, der render rundt på klubbens ungdomshold.
Nu følger endnu en af slagsen.
Læs også: Kovending: Nu overvejer Brøndby Lahdo-køb – Her er prisen
På klubbens hjemmeside oplyser Brøndby, at de har forlænget med den 15-årige offensivspiller Tobias Ekstrand.
Han kom til klubben for to år siden, hvor han har bidraget så positivt, at Brøndby har ønsket at forlænge hans aftale på Vestegnen.
Det er onsdag eftermiddag møntet ud i en aftale frem til sommeren 2029.
Noget, som Brøndbys tekniske direktør Julius Ohnesorge er svært tilfreds med:
– Tobias er en ung angriber, som har vist en rigtig god tilgang til hverdagen i Masterclass og arbejder seriøst og målrettet med sin udvikling. Han er stadig tidligt i sin rejse, men vi ser nogle spændende forudsætninger i ham og glæder os over, at han fortsætter i Brøndby IF.
Ambitionen er klar.
Tobias Ekstrand skal have en fremtid på Superliga-mandskabet.
– Vi har stor tro på, at Tobias både har mentaliteten og potentialet til på sigt at kunne gøre sig gældende på førsteholdet, fortæller Julius Ohnesorge.
Brøndby forlængede for nyligt også med unge Oskar Fenger, der nu er på kontrakt frem til sommeren 2030.
Læs også: Medie: Brøndby nærmer sig ny fodbolddirektør – Superliga-boss ude af billedet














