1964

Mensah ny anfører – Ohi bliver viceanfører

Jesper Sørensen, assistenttræner [P7883](Brøndby IF)

Brøndbys nye anfører hedder Kevin Mensah, oplyser Jesper Sørensen til klubbens hjemmeside. Ohi Omoijuanfo bliver viceanfører.

Brøndby sagde i januars transfervindue farvel til anfører Andreas Maxsø, og det betød, at der skulle vælges en kaptajn på Brøndby-skibet.

Den nye anfører er nu valgt, og det bliver den alsidige slider Kevin Mensah, der er på vej retur efter en længerevarende skade.

At den 31-årige alt-mulig-mand er ny anfører på Vestegnen, kan komme som en overraskelse for mange, men for cheftræner Jesper Sørensen er det helt naturligt.

– Han besidder de lederkvaliteter, vi værdsætter som gruppe qua sin erfaring og autoritet, og han kender alle spillerne og klubben indgående, siger Jesper Sørensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– På den baggrund føler vi, at det er naturligt, at trods hans lange skadespause og konkurrencesituation, så er Kevin en naturlig arvtager som holdets anfører.

Jesper Sørensen har også udpeget en viceanfører, og det bliver Ohi Omoijuanfo, der kom til klubben for et halvt år siden.

– Vi har valgt, at Ohi bliver holdets viceanfører, hvilket betyder, at han vil bære anførerbindet i de kampe, hvor Kevin ikke starter, siger han.

Jesper Sørensen oplyser videre, at anførergruppen foruden de to ovennævnte kommer til at bestå af Daniel Wass, Josip Radosevic og Mathias Greve.

– Vi har en virkelig stærk anførergruppe, som alle er stærke ledere på hver deres måde, og som alle tager ejerskab af ikke blot deres egen udvikling, men også holdets udvikling.

Brøndby åbner forårssæsonen på hjemmebane mod AC Horsens på søndag i en kamp, hvor Ohi Omoijuanfo bærer anførerbindet.

Vær med i lodtrækningen om en Brøndby-trøje med valgfrit tryk - Følg broendbyforfan.dk på Twitter eller Instagram her 👇

Relaterede nyheder

Seneste nyt