Brøndbys nye cheftræner Thomas Nørgaard vil have Brøndby-spillerne væk fra telefonerne, når de er i klubben.
Skærmtid er ikke kun forbeholdt de mindste.
I moderne fodbold er mobiltelefoner en fast bestanddel af omklædningsrummet, men det skal være slut med overdrevet brug af skærme på Brøndbys faciliteter.
Læs også: Luis Binks flirter med tidligt Brøndby-exit
Derfor har Brøndbys nytiltrådte cheftræner Thomas Nørgaard indført en telefonpolitik, som betyder, at Brøndby-spillerne skal pakke deres telefoner væk på særlige tidspunkter, når de går på arbejde i hverdagen.
Det er blandt andet, når man spiser i fællesskab eller får behandling af sundhedsstaben.
Det skriver Bold.
Brøndbys cheftræner udtaler til mediet, at det handler om at sætte en klar og tydelig retning, når man er i en klub med forskellige nationaliteter og kulturer.
– For os og for mig er det vigtigt at skabe et grundlag for det præstationsmiljø, vi gerne vil have. Hvor folk ved, hvornår vi arbejder, og hvornår vi kan kigge på vores telefon, siger Thomas Nørgaard til fodboldmediet.
Thomas Nørgaard skiftede for ganske nyligt til Brøndby efter et par succesfulde år i Sønderjyske, og han havde sin første officielle arbejdsdag på træningsbanen, da Brøndby-spillerne den 19. juni mødte ind til træning igen.
Læs også: Helt færdig i Brøndby? Dyrt indkøb fjernet fra truplisten













