1964

Morten Bruun: Tror heller ikke, at Niels F. er interesseret i at blive

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF), Jes Thorup, cheftræner [P633] (FC København)

TV2 Sports ekspert Morten Bruun er overbevist om, at Brøndby IF og Niels Frederiksen styrer mod en skilsmisse. Fodboldeksperten tror ikke, at der er nogle af parterne, der ønsker at forlænge ægteskabet.

Niels Frederiksen har været i Brøndby IF siden sommeren 2019, da den karismatiske cheftræner overtog trænergerningen fra den endnu mere karismatiske Alexander Zorniger.

Fynboen, som har en fortid som bankdirektør, tog Brøndby med storm, og i sommeren 2021 voksede trænerne ind i himlen. Brøndby IF vandt et sensationelt mesterskab – det første i 16 år.

Knap halvandet år senere er forårssol erstattet med trist efterårsvejr. Det kører ikke for Brøndby IF, der i midtugen bookede billet ud af pokalturneringen med en 0-4-lussing til Aarhus Fremad.

– Brøndby havde ikke brug for det her resultat, men hvis jeg var Brøndby, ville jeg sige ’videre’. De har rigeligt at slås med i forvejen, siger TV2 Sports fodboldekspert Morten Bruun.

Fodboldeksperten mener langt fra, at ydmygelsen mod 2. divisionsklubben bør være det resultat, der får bægeret til at flyde over for Carsten V. Jensen, men han erkender, at det trækker op til en skilsmisse med Niels Frederiksen.

– De styrer helt sikkert mod en skilsmisse. Jeg vil være dybt, dybt overrasket, hvis Brøndby melder ud, at de har forlænget kontrakten med Niels Frederiksen, siger Morten Bruun, der heller ikke spår, at cheftræneren har nogen interesse i at fortsætte.

– Jeg tror heller ikke, at Niels Frederiksen er interesseret i at blive der. Jeg tror, at han med rette føler, at han har fået dårligere arbejdsbetingelser.

Morten Bruun siger videre i interviewet med TV2, at han ikke vil blive overrasket, hvis Niels Frederiksen bliver skiftet ud i vinterpausen, hvor Brøndby IF vil have tid til at køre en ny cheftræner i stilling.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Efter pokalydmygelse: Niels Frederiksen beholder sit job
2. CV giver spillerne skylden for pokalfadæse
3. Avis: Brøndby fyrer Masterclass-chef
4. Avis afslører grumme detaljer om overfald i Hytten
5. Efter blodigt overfald i Hytten: ‘Det kom ud af det blå’