1964

Mulig deadlineday-bombe på Vestegnen: Vito måske på vej

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Daniel Wass [P1257] (Danmark)

Dette er en rygtehistorie

Brøndby IF er angiveligt interesseret i at hente den tidligere Randers FC-stjerne, Vito Hammershøy Mistrati, som slider med spilletiden i den rumænske storklub, CFR Cluj. Et skifte kan ske kort før transferdeadline.

Brøndby IF er på jagt efter offensive forstærkninger, og klubben er meget tæt på at kunne præsentere angriberen Ohi Omoijuanfo, som har været til lægetjek og sågar også er fotograferet i sin Brøndby-trøje med nummer 9 på ryggen, hvilket du kan se her.

På den offensive midtbane ønsker Carsten V. Jensen også at forstærke sig, og det er ingen hemmelighed, at man har et særdeles godt øje til 25-årige Nicolai Vallys fra Silkeborg IF.

Faktisk er man klar til at betale 20 millioner kroner til Silkeborg IF, mens man vil udstyre ham med en kontrakt, der sikrer offensivspilleren op mod seks millioner kroner årligt.

Det er dog ikke givet, at Nicolai Vallys skifter til Brøndby IF, da han angiveligt holder døren på klem for rivalerne fra FC København, hvilket betyder, at Carsten V. Jensen må kigge på den næste på listen.

Og den mand er angiveligt Vito Hammershøy Mistrati, for ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan den tidligere Randers FC-anfører være på vej til den københavnske Vestegn i en meget overraskende handel.

Den 30-årige dansker skiftede for blot et par måneder siden fra Kronjylland til CFR Cluj, hvor han fik realiseret sin drøm om at skifte til en udenlandsk klub efter en hel karriere i Danmark, men nu spøger et retur til Superligaen.

Ekstra Bladet skriver nemlig, at Brøndby IF kort før deadline kan ende med at hente den målfarlige midtbanespiller. Det hele skulle afhænge af, om Brøndby IF er villig til at betale, hvad CFR Cluj kræver for ham.

Rumænerne betalte beskedne tre millioner kroner for ham, da de udnyttede en frikøbsklausul, som han havde i sin Randers-kontrakt, og det er en pris, som Brøndby IF uden tøven kan lægge for ham.

I forbindelse med Vito Hammershøy Mistratis skifte til den rumænske topklub i juni, erfarede Ekstra Bladet også, at Brøndby IF havde forhørt sig hos midtbanemanden. 

Dengang sagde han nej tak, da han ville til udlandet, men græsset er ikke altid grønnere i udlandet, og nu er spørgsmålet, om Vito vil opgive sin udenlandsdrøm for at komme hjem til Danmark og trække Brøndby-trøjen over hovedet.

Mest læste artikler i de seneste ti dage:
1. Medier: Brøndby køber Ohi til spotpris
2. Se den stjernespækkede liste: Brøndby IF har været i tæt dialog med 15 spillere
3. EB: Daniel Wass tjener omkring 300.000 kroner om måneden i Brøndby IF
4. Snarlig afklaring om muligt skifte til BIF: Fuldstændig færdig i Røde Stjerne
5. CV kan få sine ønskespillere for under 20 millioner kroner