1964

Nicolai Vallys: F*cking fedt at få tre point med

AC Horsens - Brøndby IF 0-2

Lykken boblede ud af Nicolai Vallys efter mandagens sejr over FC Midtjylland. F*cking fedt, siger han.

Brøndby IF drog på togt i Herning mandag aften, hvor Jesper Sørensens tropper skulle over at hente tre point på MCH Arena mod FC Midtjylland.

Som skrevet, så gjort.

En scoring fra Ohi Omoijuanfo blev udslagsgivende, og de tre point sender Brøndby helt op på femtepladsen i 3F Superligaen.

Efter opgøret havde Nicolai Vallys svært ved at styre sin begejstring, da han blev interviewet af Viaplay.

– Det er f*cking fedt. Det var hårdt til sidst, hvor vi forsvarer meget, men det er f*cking fedt at få tre point med, udbryder han klart.

Efter Brøndbys 0-1-scoring sad FC Midtjylland på spillet og fik trykket de blå/gule langt ned, men Nicolai Vallys føler, at der var udmærket styr på det.

– Vi er trykket helt ned, men jeg føler alligevel, at vi har ret godt styr på det, selvom det ikke ser sådan ud. Vi har to stoppere, der gør det vanvittigt, og jeg var rimelig tryg faktisk, siger han.

Brøndby dominerede flere perioder i kampen, hvor spillet flød, og Nicolai Vallys er ikke i tvivl om, at Jesper Sørensen har haft en positiv indflydelse på spillet.

– Vi tør spille. Det er sjovt at være en del af. Det minder om noget, jeg har prøvet før, siger han med henvisning til den megen boldbesiddelse i Silkeborg IF.

Han tilføjer:

– Det skal nok blive rigtig godt. Vi bygger hele tiden på, og nu har vi fået to sejre i træk – og skal gerne have en mere i weekenden.

Brøndbys næste opgør er på udebane mod Lyngby. Den kamp spilles på søndag kl. 16.00.

Relaterede nyheder

Seneste nyt