1964

Niels Frederiksen: FCM-job er attraktivt

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen kalder det ledige cheftrænerjob i FC Midtjylland for attraktivt. Han regner dog med at færdiggøre kontrakten i Brøndby IF.

FC Midtjylland smed en lille bombe i dansk fodbold torsdag formiddag, da de meddelte fyringen af klubbens cheftræner, Bo Henriksen.

Sidste sæsons sølvvindere udtalte i den forbindelse, at man kiggede mod både danske- og udenlandske navne til at afløse den karismatiske cheftræner.

Læs også: Pogon-fans leverede klam overraskelse i bornholmsk bus

I Brøndby IF render Niels Frederiksen rundt med et kontraktudløb i sommeren 2023, og derfor er det nærliggende, at han kan være i spil til jobbet.

Selv er han ikke afvisende. Tværtimod. For da han blev spurgt om, hvorvidt det ledige trænersæde var attraktivt, var meldingen klar:

– Det tror jeg, der er mange trænere, som vil synes, det er. FC Midtjylland er en topklub, de er dygtige og har et godt hold. Trænersædet i FC Midtjylland er attraktivt ligesom trænersædet i Brøndby er utroligt attraktivt for mange trænere, siger han ifølge bold.dk.

Læs også: Brænder Brøndby-logoet: Sekundet efter slår Kvistgaarden til

Niels Frederiksen vil dog ikke afsløre, hvorvidt han allerede har fået en henvendelse fra Claus Steinlein og co. på den jyske Hede.

– Det vil jeg overhovedet gå ind i. Min kontrakt med Brøndby løber frem til sommer, og jeg er glad for at være her. Det er sådan, det er.

Niels Frederiksen har været i Brøndby IF siden sommeren 2019, og klubbens fodbolddirektør Carsten V. Jensen indikerede for nyligt, at parterne kan skilles efter indeværende sæson.

Læs den historie her.