1964

Niels Frederiksen giver Ohi al den tid, han ønsker

AC Horsens - Brøndby IF 0-2

Ohi Omoijuanfo var ikke med i søndagens kamp mod Lyngby BK grundet et dødsfald i den nære familie. Niels Frederiksen giver nordmanden al den tid, han har brug for til at bearbejde sorgen.

Ohi Omoijuanfo rejste hjem til Norge fredag, da han modtog beskeden om, at hans nevø var afgået ved døden. Noget, som nordmanden også selv skrev på sin Instagram-profil, hvor han tog en hjerteskærende afsked med ham.

– Onkel elsker dig så meget. Jeg kan ikke tro, at dette er sandt. Jeg vil savne dig så meget, knægt. Jeg elsker dig så meget, min engel. Du er med gud nu, skrev Brøndby-angriberen på det sociale medie.

Derfor var han heller ikke med i Brøndby-truppen til søndagens kamp mod Lyngby BK, og den norske skarpretter får al den tid, han har brug for, fortæller Niels Frederiksen ifølge bold.dk.

– Ohi er tilbage, når han er tilbage, lyder det fra cheftræneren, der videre fortæller, at det sportslige er fuldstændig ligegyldigt i sådan en tragedie for ham og familien.

– Det (sportslige red. ) betyder ikke noget i forhold til det, han er ude for, og det han gennemlever i øjeblikket. Det klarer vi. Vi er kede af det på hans vegne, og hans fravær på fodboldbanen er noget, vi kan løse, siger Niels Frederiksen.

Sydsiden fremviste søndag et flot banner til Ohi Omoijunafo og familien, hvorpå der stod ‘Alt det bedste til dig & familien, Ohi’.

Ohi Omoijunafo har været en vital tilføjelse til Brøndby-truppen, og han står noteret for to træffere i tre kampe. Han skiftede til klubben i sommerens transfervindue fra Røde Stjerne Beograd.

Redaktionen anbefaler…
1. Rørt Ohi bemærkede Sydsidens sang og banner: Wow!
2. Sportsaviser frygter for Niels Frederiksens job efter ny skuffelse
3. Hermansen: Vi må ikke lukke tre mål ind på hjemmebane
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. Derfor har Alpha så meget magt i Brøndby IF