1964

Niels Frederiksen: Har 100 procent opbakning fra spillertruppen

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndby IF’s cheftræner Niels Frederiksen føler sig overbevist om, at han har spillertruppens opbakning på trods af en sæson, der er gået langt fra som håbet.

Brøndby IF budgetterer med en placering i top 3, men i denne sæson har klubben langt fra kunne leve op til den målsætning.

Status efter 13 spillerunder siger en 8. plads, mens man onsdag eftermiddag kollapsede mod Aarhus Fremad og tabte med 0-4 i pokalturneringen.

Det har fået flere til at stille spørgsmål ved Niels Frederiksens fremtid, men selv vil den 51-årige cheftræner ikke puste til ilden omkring, hvad der skal ske med ham.

– Jeg har ikke nogen kommentarer til min egen situation. Det har jeg ikke fokus på, lød det fra Niels Frederiksen til B.T., inden han blev spurgt ind til, om han føler, han har spillertruppens opbakning.

– Det gør jeg hundrede procent. Jeg har en fornemmelse af, at vi arbejder i samme retning og gerne vil det samme. Den har jeg altid haft, og der er ikke noget, der har ændret sig.

Niels Frederiksen og Brøndby IF får mulighed for oprejsning søndag aften, når de blå/gule gæster AGF på Ceres Park. En vital kamp i jagten på top 6.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Efter pokalydmygelse: Niels Frederiksen beholder sit job
2. CV giver spillerne skylden for pokalfadæse
3. Avis: Brøndby fyrer Masterclass-chef
4. Avis afslører grumme detaljer om overfald i Hytten
5. Efter blodigt overfald i Hytten: ‘Det kom ud af det blå’