1964

Niels Frederiksen: Håber fansene vil bakke Vallys op

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen er klar over, at man ikke kan tvinge nogle til noget, men han er ikke begejstret over, at klubbens fans ikke ville tiljuble Nicolai Vallys – og så fordømmer han de hadefulde beskeder, som klubbens nyindkøb har modtaget de seneste dage.

Brøndby IF sikrede sig søndag eftermiddag en tiltrængt sejr på 2-0 over AC Horsens på Casa Arena, men det var ikke kun spillet på banen, som Brøndby-lejren skulle forholde sig til.

Op til kampen havde Nicolai Vallys nemlig modtaget mange hadefulde beskeder, efter han tidligere har erklæret sin kærlighed til FC København og nu står i en Brøndby IF-trøje.

Rekordkøbet fra Silkeborg IF blev heller ikke hyldet før eller efter kampen i AC Horsens. Det bemærkede cheftræner Niels Frederiksen, som blandt andet pointerede dét i sit interview efter kampen med Discovery+.

– Jeg håber virkelig, at alle kan se, hvor meget han giver for holdet, og jeg håber, at de vil bakke op om ham, for alt andet er upassende, siger Brøndbys cheftræner og tilføjer.

– Vi kan selvfølgelig ikke tvinge nogle til at synge for ham og give ham en Fenerbache, men det håber jeg stadig, at de vil gøre, for den her knægt vil gøre alt for klubben.

Niels Frederiksen rundede i interviewet også de hadefulde beskeder som Nicolai Vallys havde modtaget i dagene efter skiftet, og cheftræneren kaldte det totalt uacceptabelt og helt uden for skiven.

BRØNDBY IF’S VILDE DEADLINE DAY – LÆS DE MEST POPULÆRE ARTIKLER FRA TRANSFERFESTEN HER!
1. SE BILLEDET: Vallys ankommet til Brøndby Stadion
2. Så vild er Vallys’ kontrakt i Brøndby IF
3. Brøndby IF og Durmisi var i dialog
4. Vallys: Nej, jeg har ikke stået på Sydsiden som barn
5. Mulig deadlineday-bombe på Vestegnen