1964

Niels Frederiksen sender alligevel Heggheim på tribunen

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndby IF’s cheftræner Niels Frederiksen havde egentlig udtaget Henrik Heggheim til søndagens kamp, men nordmanden er blevet siet fra i sidste øjeblik.

Henrik Heggheim har været et mysterium i Brøndby IF i de seneste måneder, hvor den unge nordmand er blevet forbigået uge efter uge.

Ifølge cheftræner Niels Frederiksen er han udelukkende valgt fra, fordi han mener, at andre er bedre end den norske U/21-landsholdsstopper.

Søndag gjorde Niels Frederiksen dog en undtagelse, da han udtog Henrik Heggheim til kampen mod OB, men kort før kickoff er han blevet vraget og sendt på tribunen.

På klubbens hjemmeside har Brøndby IF offentliggjort en startopstilling og en bænk, hvor den norske stopper ikke er at finde.

Startopstilling: Hermansen, Gammelby, Maxsø, Thsiembe, Riveros, Radosevic, Greve, Slimane, Hedlund, Vallys, Omoijuanfo.

Bænk: Mikkelsen, Rosted, Alves, Bell, Cappis, Bjur, Divkovic, Kvistgaarden, Schwartau.

Henrik Heggheim har nu ikke været i kamptruppen i de seneste ni Superliga-kampe for Brøndby IF, og det seneste spilleminut i Superligaen faldt den 7. august mod FC København.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Lokalmedie: Viking FK vil hive Bell hjem fra Brøndby IF
2. Medie: Brøndby har Randers-profil på blokken
3. Medie: Brøndby IF kan slå transferrekord til januar
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. Medie: Brøndby kæmper mod FCK, AGF og Ajax om svensk keeper