Mohamed Rawa fortsætter sin jagt på en ny klub. Han trænede med på Brøndbys U19-hold i sidste måned.
Brøndby havde i sidste måned besøg af den kun 17-årige nigerianer Mohamed Rawa, som trænede med klubbens U19-hold.
Tipsbladet skrev i samme ombæring, at Benjamin Schmedes havde forhandlet en eventuel købspris på plads med det nigerianske akademi Beyond Limits.
Læs også: Enighed om pris: Brøndby kan købe nigeriansk talent for en slik
Angiveligt lød den pris på 1,5 millioner kroner.
Noget tyder dog på, at Brøndby ikke har været så ivrige at signe ham, for nu oplyser Vejle, at de har ham til prøvetræning.
Han træner med hos Superligaens bundklub i den kommende uges tid, oplyser de.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Brøndby er helt ude af billedet, da Mohamed Rawa i teorien kunne have aftalt et prøveophold i Vejle inden besøget på Vestegnen.
Brøndby havde i sommer også besøg af en anden nigerianer i form af den jævnaldrende Musa Akinfenwa.
Det ligner derfor, at det nigerianske marked angribes af Brøndby, men endnu uden held.
Læs også: Schmedes køber ikke kritik efter Birk-fyring: Var tæt på ny assistent














