1964

Norsk medie: Vålerenga udfordrer Brann i kampen om Rosted

Den norske stopper Sigurd Rosted kommer ikke til at mangle bejlere, hvis det ikke ender med en ny kontrakt i Brøndby. Norske klubber sværmer om ham.

Sigurd Rosted skrev i sommeren 2019 under på en fire-årig aftale med Brøndby, og den står derfor til at udløbe efter indeværende sæson.

Den 28-årige stopper kan allerede ved årsskiftet forhandle frit med interesserede klubber og skrive under på en forhåndskontrakt gældende fra 01.07.2023.

Umiddelbart mangler den norske forsvarsspiller ikke bejlere, for i hjemlandet har han en meget stor stjerne hos flere klubber.

Bergens Tidende meddelte i går, at Sigurd Rosted topper ønskelisten hos Brann, mens Nettavisen.no nu oplyser, at han også er førsteprioriteten i Vålerenga.

Vålerenga står til at miste flere profiler, og derfor ønsker de at forstærke bagkæden med Brøndby-stopperen, der kan ankomme gratis til sommer.

Det forventes dog, at Vålerenga vil forsøge at købe ham fri til januar, så han kan være med i starten af sæsonen, for den norske sæson følger kalenderåret.

Sigurd Rosted kom til Brøndby fra Gent for omkring tre millioner kroner. Han tjener i omegnen af 220.000 kroner per måned, hvilket er en af de højere lønninger i truppen.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Lokalmedie: Viking FK vil hive Bell hjem fra Brøndby IF
2. Medie: Brøndby har Randers-profil på blokken
3. Medie: Brøndby IF kan slå transferrekord til januar
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. Medie: Brøndby kæmper mod FCK, AGF og Ajax om svensk keeper