Patrick Mortensen skal mandag til lægetjek i Brøndby.
Patrick Mortensen og AGF meldte søndag ud, at de havde valgt ikke at fortsætte samarbejdet, selvom alle indikationer pegede på en forlængelse.
Senere kom det frem, at det var fordi, Brøndby pludselig havde henvendt sig og tilbudt den aldrende angriber en to-årig aftale.
Læs også: Kæmpe bombe: Patrick Mortensen tæt på Brøndby-skifte
Nu rykker aftalen tættere offentliggørelse.
Den tidligere AGF-angriber skal til lægetjek på Brøndby Stadion i dag, mandag, erfarer Tipsbladet.
Ifølge mediets oplysninger har partnerne givet hinanden håndslag på et samarbejde frem til sommeren 2028. Alt detaljer skulle være på plads.
Patrick Mortensen fylder 37 år i næste måned.
Fortid i Brøndby
Patrick Mortensen spillede i Brøndby, da han var ganske ung, og den rutinerede Superliga-angriber har længe haft et godt forhold til klubben fra Vestegnen.
Derudover har han familie, der har tætte relationer til Brøndby, ligesom han og hustruen for nyligt købte et hus til over 6 millioner kroner på Amager.
Kun 20 minutter fra Brøndby Stadion.
Patrick Mortensen har – foruden Brøndby – spillet for Fremad Amager, Lyngby, Sarpsborg og AGF.
Læs også: Brøndby kupper Patrick Mortensen: Tilbød det ekstra år, AGF ikke ville give













