Brøndbys kamp søndag eftermiddag mod Viborg er blevet skubbet fem minutter, så TV3 SPORT kan nå at lave en nedtakt til Superliga-kampen forinden.
Brøndby skal søndag eftermiddag på en svær opgave ude mod Viborg, og opgøret var sat til at have kickoff kl. 16.00.
Læs også: Marca: Spansk sportsdirektør er på Brøndbys blok
Kamptidspunktet er dog blevet ændret i løbet af weekenden, for nu fremgår det af Superligaens hjemmeside, at opgøret afvikles kl. 16.05.
Normalt er det Discovery+, der har rettighederne til kl. 16.00-kampen, men denne søndag er det Viaplay, der har fået kampen i Viborg.
Det betyder, at der vil være to kampe på TV3 SPORT lige efter hinanden, da der kl. 14.00 vises opgøret mellem AaB og FC Midtjylland på kanalen.
Derfor har TV3 SPORT fået ændret kamptidspunktet, så de kan nå at lave en lille afrunding af opgøret i Nordjylland.
Det fortæller Viaplays sportschef Benjamin Munk Lund til Tipsbladet.
– Kampvalget i denne runde faldt ud, så vi har 16-kampen. Det betyder, at vi har to kampe lige efter hinanden på samme TV-kanal (TV3 Sport). Vi vil gerne sikre, at vi når at gøre AaB-FCM færdig, inden vi skal have Viborg-Brøndby i gang på kanalen, så klubberne har venligt hjulpet med, at vi skubber kickoff i Viborg med fem minutter, siger Benjamin Munk Lund til Tipsbladet.
Læs også: B.T.: Brøndby lurer på to udlandsdanskere
Brøndbys kamp mod Viborg bliver altså vist på TV3 SPORT kl. 16.05. Fem minutter senere end vanligt.
Brøndby indtager en 6. plads i Superligaen, mens Viborg kæmper med om medaljerne. De er i øjeblikket nummet tre.
Læs også: Tegnedrengen er åbnet: Brøndby er klar til at slå transferrekord til sommer
Relaterede nyheder

Wass stod ansigt til ansigt med sin gode ven: ‘Det havde jeg sgu ikke tænkt over’
Seneste nyt
