1964

Officielt: Brøndby køber Rasmus Lauritsen i Dinamo Zagreb

Brøndby IF - Randers FC 2-2

Officiel handel

Brøndby bekræfter på klubbens hjemmeside, at de har købt Rasmus Lauritsen fri af kontrakten med Dinamo Zagreb.

Brøndby viser tænder mod slutningen af transfervinduet, for klubben har offentliggjort, at Rasmus Lauritsen skifter til de blå/gule.

Den 26-årige stopper blev i løbet af weekenden meldt tæt på Brøndby af både kroatiske- og danske medier, og nu er aftalen så på plads.

Brøndby oplyser på klubbens hjemmeside, at man er blevet enige med Dinamo Zagreb om en overgangssum, og at man har udstyret stopperen med en kontrakt frem til sommeren 2027.

Rasmus Lauritsen har i de seneste mange måneder været sat helt ud af holdet i Dinamo Zagreb, og derfor udtalte han for nyligt, at han var klar til at skifte klub.

Det skifte får han nu, og i Brøndby er han tiltænkt en nøglerolle, efter Carsten V. Jensen og co. fredag sagde farvel til Andreas Maxsø, der fortsætter karrieren i Colorado Rapids.