1964

Officielt: Brøndby skriver lang kontrakt med Håkon Evjen

kon

Officiel handel

Brøndby har tirsdag eftermiddag præsenteret den 22-årige kantspiller Håkon Evjen på fire og et halvt år lang aftale.

Der har været stille i januars transfervindue fra Brøndbys side, men nu brøler Carsten V. Jensen med sin første signing, som er en 22-årige nordmand fra AZ Alkmaar.

Brøndby oplyser på klubbens hjemmeside, at man har skrevet en kontrakt med Håkon Evjen frem til sommeren 2027 – altså fire og et halvt år ud i fremtiden.

Det er en spiller, som Brøndby har fulgt igennem de seneste transfervinduer, fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside i forbindelse med transferen.

– Vi har et godt kendskab til Håkon, men også fulgt med over de seneste transfervinduer med stor interesse, da vi anser ham for at være en dygtig spiller, som med sit dynamiske spil og store energi i alle spillets faser vil passe rigtig godt ind hos os, siger han.

Håkon Evjen har fået trøjenummer 11, og han kommer til fra hollandske AZ Alkmaar.