1964

Officielt: Ny kontrakt til Simon Hedlund

broendby-if-2048x1366

Brøndby oplyser på klubbens hjemmeside, at de har forlænget aftalen med Simon Hedlund. Den nye kontrakt løber til sommeren 2025.

Brøndby har været i forhandlinger med Simon Hedlund i de seneste måneder, efter den svenske offensivspiller stod til kontraktudløb efter sæsonen.

Men nu er den kontrakt blevet forlænget.

Brøndby skriver på klubbens hjemmeside, at Simon Hedlund har underskrevet en ny aftale, så han nu er bundet til klubben frem til sommeren 2025.

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen er meget tilfreds med, at det er lykkes at få papir på svenskeren et par år endnu.

– Simon har gennem sin tid i Brøndby udviklet sig til en erfaren nøglespiller. Udover hans altid store løbepensum og højintense arbejde er han ofte involveret i både mål og assists, siger han og tilføjer:

– Det gør ham til en vigtig brik i vores spil, og til en spiller som vores modstandere altid skal have et øje for.

Simon Hedlund kom til Brøndby i begyndelsen af 2019 fra tyske Union Berlin.

Seneste nyt