1964

Ohi kræver opbakning til Vallys

AC Horsens - Brøndby IF 0-2

Brøndby IF’s norske angriber, Ohi Omoijuanfo, håber, at klubbens fans vil tage Nicolai Vallys til sig – gerne allerede fra søndagens hjemmekamp mod Randers FC.

Brøndby IF tilkæmpede sig tre vigtige point på udebane mod AC Horsens søndag eftermiddag, og det var en kamp, som havde Nicolai Vallys og Brøndbys fans i fokus.

Brøndbys fans nægtede nemlig at hylde en spiller, som har erklæret sin kærlighed for FC København og offentligt udtalt, at han har stået på Sektion 12 som barn.

Det bemærkede Brøndby-spillerne. I hvert fald nyindkøbte Ohi Omoijuanfo, som ikke kunne lide, hvad han så. Han håber, at Nicolai Vallys får den opbakning, han fortjener.

– Det kan blive et helt fantastisk samarbejde med ham (Vallys red.). Han havde et par chancer, som ikke sad i dag, men når de er i sigte, får Brøndbys fans meget glæde af ham, sagde nordmanden til Discovery+ efter kampen og tilføjede.

– Jeg håber, at de giver ham en hyggelig og god velkomst, når vi skal spille hjemme (på søndag mod Randers FC red.). Han er Brøndby-spiller. Hans fortid hører fortiden til, og han vil give alt for Brøndby IF.

Ohi Omoijuanfo skiftede til Brøndby IF på transfervinduets næstsidste dag, mens Nicolai Vallys kom til klubben dagen efter i en rekordtransfer fra Silkeborg IF.

BRØNDBY IF’S VILDE DEADLINE DAY – LÆS DE MEST POPULÆRE ARTIKLER FRA TRANSFERFESTEN HER!
1. SE BILLEDET: Vallys ankommet til Brøndby Stadion
2. Så vild er Vallys’ kontrakt i Brøndby IF
3. Brøndby IF og Durmisi var i dialog
4. Vallys: Nej, jeg har ikke stået på Sydsiden som barn
5. Mulig deadlineday-bombe på Vestegnen