Patrick Pentz kan til sommer skifte væk fra Brøndby.
Patrick Pentz har været en succes mellem stængerne, siden han i sommeren 2023 skiftede til Brøndby på en lejeaftale, som året efter blev vekslet til en permanent aftale frem til 2028.
Men nu kan et klubskifte være på vej.
broendbyforfan.dk forstår på kilder tæt på Brøndby, at både klubben og målmanden har noteret sig sommeren 2026 som et godt tidspunkt at kigge ind i en transfer.
Med to år til kontraktudløb vil Brøndby kunne score en pæn skilling på ham, mens Patrick Pentz kan jagte den næste og potentielt sidste store kontrakt i karrieren.
Derfor går begge parter ind til sommerens transfervindue med et åbent sind, og hvis det rette bud kommer, er Brøndby klar til at lade den østrigske landsholdsmålmand gå.
Brøndby betalte i omegnen af 20 millioner kroner for Patrick Pentz.
Fra midlertidig til permanent løsning
Det var lidt af en tilfældighed, at Patrick Pentz endte på Vestegnen.
Brøndby havde identificeret sig flere andre målmænd, da de i sommeren 2023 skulle afløse Mads Hermansen, der var blevet solgt til Leicester.
Efter at have mislykkes med flere forsøg på både Leopold Wahlstedt og Lucas Lund, valgte Brøndby en nødløsning: Bayer Leverkusen-reserven Patrick Pentz på en lejeaftale.
Det virkede på daværende tidspunkt utopisk, at det ville blive til et længere ægteskab, men det blev det. Patrick Pentz forelskede sig i Brøndby, og Brøndby forelskede sig i Patrick Pentz, der har været fast mand mellem stængerne siden sit skifte.
Hans kontrakt i Brøndby løber frem til sommeren 2028.
Læs også: Kvistgaarden melder klart ud: Er ikke i udlandet i 10 år – Har uafsluttede ting i Brøndby
Læs også: Lahdo fik hård exit-besked af Brøndby: Ville meget gerne være blevet












