1964

Raser mod hooligans: Taler ud om voldsomt overfald

FC Københavns fanklub har lagt et længere statement på deres Facebook-profil, hvor de fortæller, hvad der skete søndag aften, hvor de blev overfaldt af hooligans med tilknytning til Brøndby IF på en rasteplads på Fyn.

Det skulle have været en stor fodboldsøndag for begge københavner-klubber, der søndag drog på togt for at plyndre Viborg FF og FC Midtjylland for point, men sådan gik det ikke.

Brøndby IF spillede uafgjort mod Viborg FF i en halvtam affære, som endte uden mål, mens FC København tabte slaget på Heden med 1-2 mod FC Midtjylland.

På hjemturen fra Jylland opstod der voldsomt tumult på en rasteplads på Fyn, da en gruppe Brøndby-hooligans gik til angreb på FC København-busser, hvilket du kan se her.

Flere medier beskrev det som et ‘sammenstød’ mellem de to fangrupperinger, men alt tyder på, at det var et egentligt overfald på FC Københavns fans – og løverne var også hurtigt ude at bekræfte den påstand.

Episoden fandt sted på en rasteplads ved Rønnninge, og FC København Fan Club beskriver nu, hvad der skete i de minutter, hvor de blev overfaldet af maskerede Brøndby-fans.

Foto: Screendump/Facebook

På fodboldbanen lider begge klubber også. Brøndby IF er nummer 10 med 11 point, mens FC København er en placering foran med ét point mere.