1964

Rygte: Brøndby forhørte sig om Silkeborg-spiller

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Dette er en rygtehistorie

Brøndby IF har angiveligt forhørt sig på Nicolai Vallys, men man trak sig hurtigt, da man blev præsenteret for prisskiltet.

Det var ikke til at se torsdag aften, da Brøndby IF sønderknuste Pogon Szczecin i Conference League-kvalifikationen, men de blå/gule mangler i den grad offensiv power.

Derfor er de også på udkig efter offensive forstærkninger, hvilket cheftræner Niels Frederiksen gjorde klart efter torsdagens kamp i Europa.

 

Læs også: Niels Frederiksen: FCM-job er attraktivt

– Vi kigger efter noget offensivt. Det kan både være noget kreativt til midtbanen, men det kan også være en angriber. Generelt er vi hele tiden opmærksomme på, hvad der sker på markedet. Der er jo et transfervindue, som ikke er lukket, sagde han torsdag ifølge bold.dk.

Da B.T.’s pålidelige journalist Farzam Abolhosseini gæstede ‘VinduesHviskeren’ hos BrøndbyLyd gjorde han det også klart, at Brøndby IF kiggede på spillere, der kunne forstærke offensiven.

Læs også: Pogon-fans leverede klam overraskelse i bornholmsk bus

Her nævnte han også et konkret navn – nemlig Silkeborgs offensivspiller Nicolai Vallys, som også har en bejler i FC København.

– Jeg hører, at Brøndby IF spurgte på Nicolai Vallys, før FC København kom ind i billedet, siger han i podcasten.

Journalisten fortæller, at han ikke har tjekket yderligere op på historien, men at oplysningen kommer fra en rigtig, rigtig god kilde.

Brøndby IF ønskede dog ikke at fortsætte jagten på Silkeborg-profilen, da prisen ganske enkelt var for høj.

Læs også: Brænder Brøndby-logoet: Sekundet efter slår Kvistgaarden til

FC København er stadig inde i billedet til den 25-årige danskers underskrift, men de er angiveligt ikke meget for at betale den ønskede pris.

Nicolai Vallys var involveret i 20 mål i sidste Superliga-sæson. Ti scoringer og ti assists fra den dygtige offensivspiller.

Han har kontraktudløb i Silkeborg om kun halvandet år.

Læs også: Hit or miss: Sådan har CV brugt 66.000.000 kroner på ét år