1964

Så vild er Vallys’ kontrakt i Brøndby IF

Nicolai Vallys skriver under på en fire-årig aftale med Brøndby IF, hvor den samlede løn vil ramme et sted mellem 20-24 millioner kroner, hvis han er der i hele kontraktperioden. Handlen kan dermed samlet beløbe sig i knap 50 millioner kroner.

Det er en af de helt store handler, som Brøndby IF har lavet, for klubben er i gang med at færdiggøre handlen, der sender Nicolai Vallys fra Silkeborg IF til den københavnske Vestegn.

B.T. skriver, at Brøndby IF køber offensivspilleren for 22,5 millioner kroner, og han er på vej til Sjælland netop nu for at signere kontrakten og gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Kontrakten er gigantisk set i Brøndby-regi. bold.dk erfarer, at Nicolai Vallys får en kontrakt fire år ud i fremtiden med en årsløn på mellem fem- og seks millioner kroner – i grundløn vel og mærke.

Der er også en række individuelle- og kollektive bonusser, som betyder, at offensivspilleren kan ende med at tjene endnu mere. Og han er dermed klart lønførende i Brøndby IF, når skiftet bliver officielt.

Over en fire-årig periode vil Nicolai Vallys tjene et sted mellem 20-24 millioner kroner i grundløn, mens prisen på 22,5 millioner kroner gør, at den samlede pris for Nicolai Vallys over en fire-årig periode er omkring 45 millioner kroner.

Nicolai Vallys, som fylder 26 år om få dage, har dog en drøm om at komme udenlands i fremtiden, og derfor er det nærliggende at tro, at han ikke kommer til at sidde hele kontraktperioden ud i Brøndby IF.

TRANSFER-DRAMA – LÆS DE MEST POPULÆRE HISTORIER PÅ DEADLINE DAY HER!
1. Mulig deadlineday-bombe på Vestegnen
2. Officielt: Ohi skifter til Brøndby IF
3. Vallys vil blive lønkonge i Brøndby IF
4. SE BILLEDET: Ohi i Brøndbys trøje med nummer 9
5. Dal Hende-transfer kan sende back til Brøndby IF