1964

Scoop: Brøndby får Andersson ‘gratis’

Intet er gratis i denne verden, men ifølge B.T. betaler Brøndby ikke nogen transfersum for Sebastian Andersson.

Brøndby IF har været kædet tæt sammen med den svenske angriber Sebastian Andersson de seneste dage, men transferen trækker ud.

Problemer med svenskerens knæ gør, at Brøndby IF ikke vil forhaste en aftale igennem, da den medicinske stab vil gennemteste ham inden en underskrift.

Læs også: Transfer tæt på? Sebastian Andersson befinder sig i Danmark

I Ekstra Bladet kunne man onsdag læse, at Brøndby IF betaler omkring 10 millioner kroner for ham, hvis en transfer går igennem, mens Sky Germany berettede om en pris på 7,5 millioner kroner.

Nu erfarer B.T., at Brøndby ikke betaler nogen transfersum for ham, da FC Köln bare vil af med ham for at spare hans løn på 15 millioner kroner årligt.

Læs også: Journalist tror ikke, at Andersson består lægetjek i Brøndby IF

Avisen beretter dog, at det kan ende med, at klubben slipper et symbolsk beløb, så FC Köln ikke står som en stor taber, da de betalte 50 millioner kroner for ham for bare to sæsoner siden.

Det bliver dog et meget, meget lavt beløb, formuleres det, men alligevel bliver det ikke en gratis handel for Carsten V. Jensen.

B.T. skriver, at Sebastian Andersson får en klækkelig sign-on-fee, mens han også er særdeles løntung.

Læs også: Sagde nej til Pavlovic: Nu henter de ham alligevel