1964

Serie-klub drømmer om at hente Wass i 2025

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Daniel Wass [P1257] (Danmark)

Danmarksserie-klubben, BK Avarta, håber at kunne lokke Daniel Wass tilbage til klubben, når hans kontrakt udløber med Brøndby IF i sommeren 2025.

Daniel Wass skiftede i sommerens transfervindue hjem til Brøndby IF, hvor den 33-årige midtbanespiller tegnede en kontrakt frem til sommeren 2025.

Det er dermed nærliggende at tro, at Daniel Wass slutter karrieren i Brøndby IF, hvor han spillede i perioden 2006 til 2011, men i BK Avarta har man andre planer.

Danmarksserie-klubben håber nemlig, at den mangeårige landsholdsspiller skifter tilbage til rødderne, når hans kontrakt udløber i Brøndby IF om tre år.

– Man kan gøre sig et håb om, at når den nuværende periode udløber, at han (Daniel Wass, red.) måske kan gøre som Lasse Fosgaard i forhold til at slutte hjemme i Rødovre, siger Avarta-formand Karin Frøidt til bold.dk. 

Ifølge Karin Frøidt vil det være en stor drøm, hvis Daniel Wass vendte tilbage til klubben, som han spillede for som seks-årig og 11 år frem.

– Det kunne være ’a dream come true’ for os at få Daniel hjem. Det vigtigste for os er, at Daniel er glad og nyder der, hvor han er. Det kunne være fantastisk at få ham hjem, når perioden i Brøndby slutter.

Daniel Wass har en lang karriere i udlandet i bagagen. Den blonde profil har spillet i Benfica, Evian, Celta Vigo, Valencia og senest Atletico Madrid, hvorfra han spillede frem til skiftet tilbage Brøndby IF.