1964

Skæbnemøde om fremtiden: Simon Hedlund vil blive i Brøndby

Ob - Brøndby IF 1-1

Transfergossip

Simon Hedlund har været i dialog med Elfsborg om en aftale, men den svenske angriber ønsker angiveligt at forlænge sin aftale med Brøndby. Parterne har planlagt et møde i denne måned for at diskutere fremtiden.

Simon Hedlund har været i Brøndby siden begyndelsen af 2019, da klubben hentede den svenske angriber i tyske Union Berlin for et par millioner kroner.

Den arbejdsomme Simon Hedlund har gjort et flot bidrag i Brøndby, hvor han især i Mesterskabssæsonen viste, hvad han er lavet af.

Nu løber svenskerens papirer dog ud i Brøndby, og til sommer står han uden kontrakt – medmindre den da bliver forlænget i mellemtiden.

Og det er Simon Hedlund angiveligt interesseret i.

Ekstra Bladet erfarer, at den 29-årige angriber er meget glad i København og trives godt i Brøndby. Derfor er Hedlund-lejren positivt indstillet i forhold til at fortsætte samarbejdet.

Avisen skriver ydermere, at Simon Hedlund og hans bagland skal til et skæbnemøde i Brøndby senere på måneden, hvor parterne skal beslutte, om der skal sættes signaturer på en ny aftale.

Det svenske medie Aftonbladet skrev fredag morgen, at hans tidligere klub Elfsborg skulle have mødtes med Simon Hedlund i håbet om at kunne skrive en forhåndsaftale, så han kan skifte til den svenske klub transferfrit til sommer.