1964

Jan Bech med skjult stikpille til Carsten V. Jensen? ‘Der er masser af midler til rådighed’

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndbys storaktionær Jan Bech Andersen lyder ikke som en mand, der er særlig tilfreds med fodbolddirektør Carsten V. Jensens inaktivitet på transfermarkedet. Det giver han udtryk for på de sociale medier.

Brøndby IF har denne sommer hentet én spiller i den norske forsvarsspiller Sebastian Sebulonsen, som er blevet købt ind som direkte erstatning for Andreas Bruus, der tidligere på sommeren skiftede til Troyes i Frankrig.

Derfor er der ikke hentet direkte forstærkninger til holdet, selvom truppen skriger på det – både offensivt og defensivt, hvilket kom klart til syne i søndagens 1-4-derbynederlag til FC København.

Men det virker udelukkende til at være Carsten V. Jensens beslutning, for Niels Frederiksen har ved flere lejligheder efterlyst, at klubben køber topspillere ind, der kan forstærke startopstillingen fra dag ét.

Også Brøndbys storaktionær Jan Bech Andersen virker en smule frustreret på de sociale medier, hvor han svarer på en besked om, hvorvidt Carsten V. Jensen ikke snart skal have nogle midler stillet til rådighed. Svaret fra Brøndbys storaktionær lyder som følger:  ‘Der er masser af midler til rådighed – ingen begrænsninger der.’

Det kan man tolke på, som man vil, men Instagram-kommentareren er blevet delt flere gange på Twitter, hvor der spekuleres i, om Jan Bech Andersen smider fodbolddirektøren under bussen.

Brøndby IF har i de seneste transfervinduer solgt profilerede navne som Jesper Lindstrøm, Mikael Uhre og Morten Frendrup for omkring 100 millioner kroner, mens man aldrig har fået dem erstattet med kvalitet ude fra.