1964

Brøndby IF lurede på Adam Sørensen tidligt i transfervinduet

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Dette er en rygtehistorie

Brøndby IF lurede allerede på Lyngby BK’s Adam Sørensen tidligt i sommerens transfervindue – kort tid efter forlængede venstrebacken sin aftale med klubben frem til 2025.

B.T. rapporterede tidligere idag, at Brøndby IF havde fået afvist to bud på Lyngbys hurtige venstreback Adam Sørensen – det seneste bud på omkring 6 millioner kroner.

Samme medie kan nu afsløre, at Brøndby IF allerede tidligt i transfervinduet havde kig på den 21-årige backprofil, men tilsyneladende fik Carsten V. Jensen ikke lukket en aftale med de kongeblå.

Kort efter valgte Lyngby BK i stedet at åbne kontraktforhandlingerne med spilleren, som de lykkedes med at binde til en kontrakt, der nu løber helt frem til 2025.

Den 18. august afslørede Lyngby BK, at de have forlænget kontrakten med deres akademispiller, og i forbindelse med kontraktforlængelsen skrev Lyngby BK, at ‘folk var begyndt at spærre øjnene op for ham’.

Om det er en skjult henvisning til Brøndby IF’s interesse fra tidligere, skal være usagt, men meget tyder på, at Lyngby BK snørrede Carsten V. Jensen ved at forlænge aftalen med hurtigløberen, inden han fik handlen hjem, 

B.T. erfarer dog videre, at Carsten V. Jensen ikke har opgivet at hente Adam Sørensen, omend det bliver en del dyrere nu. Ifølge avisen har Brøndby IF intensiveret forhandlingerne om et køb, så det er ikke utænkeligt, at Adam Sørensen stadig kan ende med at skifte til Brøndby IF.

Mest læste artikler i de seneste ti dage:
1. Brøndby-bud forventes accepteret: Forhandling om løn pågår netop nu
2. Brøndby IF og Viborg FF i dialog om transfer af Christian S.
3. Kort tid til deadline: Brøndby IF jagter TRE nye forstærkninger
4. Nu skal Brøndby vælge: Helenius og Omoijuanfo koster det samme
5. Pludselig stod Wass på træningsbanen: ‘Ville ikke sætte gang i nogle rygter’