1964

Står frem efter stemningboykot: Derfor gør vi det

Brøndby IF - Randers FC 2-2

Rasmus Augustesen, der står bag Sammen Om Vor Klub, står nu frem og fortæller, hvorfor man ikke længere ønsker at være stemningsskabende på Sydsiden.

Der var ikke just musestille på Brøndby Stadion søndag aften, men det var meget langt fra den stemning, vi normalt kender.

Der var nemlig stemningsboykot på store dele af Sydsiden, og end ikke et festfyrværkeri på banen fik fansene til at begynde på sang og skrål.

For selvom Brøndby udraderede AC Horsens med 5-2 og sprudlede, var der malurt i bægeret.

Allerede før opgøret stod det klart, at der ikke ville være nogle stemningsskabende på Sydsiden, da både Alpha og Sammen Om Vor Klub havde trukket sig fra capotårnet.

Rasmus L. Augustesen, der står bag fanbevægelsen Sammen Om Vor Klub og stod i capotårnet i efteråret, fortæller nu, hvad der ligger til grund for stemningsboykottet.

Det sker i podcasten Den Gamle Hytte, hvor han også fortæller, at det aldrig var planen at overtage på længere sigt.

– Da vi startede initiativet, trådte vi ind på en scene som afløser. Det var aldrig permanent. Vi ville ikke overtage stemningen, starter han indledningsvist i podcasten.

Selvom det nye ejerskab blev bekræftet i løbet af efteråret, fortsatte Sammen Om Vor Klub, men pludselig ændrede tonen sig.

Fanbevægelsen meddelte i slutningen af januar i år, at de trak sig som stemningskabende, indtil man havde indgået en værdiaftale med Global Football Holdings.

– Vi tager beslutningen efter stormødet i Brøndby Hallen, hvor vi bliver præsenteret for et udkast til en værdiaftale, som vi godt kan se os selv i, siger han.

Rasmus L. Augustesen fortæller videre, at man i Sammen om Vor Klub frygtede, at man kunne blive brugt som led i forhandlingerne mellem GFH og Fanafdelingen.

– Vores initiativ kan blive brugt som led i de forhandlinger, der er i gang, siger han og uddyber så:

– Kort fortalt kan klubben pege ned på os og sige: Jaja, det er ikke den stemning, vi kender, men giv dem nogle måneder eller år, og så er stemningen som den plejer.

– Dét ønsker vi ikke. Derfor valgte vi efter en god snak at trække os, til vi har en acceptabel værdiaftale, som respekterer Brøndby som forening, som kulturinstitution og som forretning.

Du kan høre hele snakken med Rasmus L. Augustesen her (cirka 39 minutter inde i podcasten).

Relaterede nyheder

Seneste nyt