1964

Stor Alpha-protest mod nyt ejerskab efter slutfløjt mod AaB

En stor gruppe Brøndby-fans anført af Alpha blev søndag aften på Brøndby Stadion for at vise sin utilfredshed med Global Football Holdings overtagelse af Brøndby IF.

Brøndby IF blev fredag opkøbt af Global Football Holdings, hvilket straks fik fangrupperingen Alpha til at melde ud, at de ville boykotte stemningen på Sydsiden med øjeblikkelig virkning.

I samme ombæring slog de dog fast, at de fortsat ville være til stede på stadion for at protestere – og de var derfor trukket op i det ene hjørne søndag aften mod AaB.

Efter kampen mod nordjyderne blev Alpha på stadion for at melde et klart budskab ud til Jan Bech Andersen, som nægter at offentliggøre de 14 navne, der står bag ejerkredsen i Global Football Holdings.

De fremviste et banner, hvorpå der stod: Respekt for fællesskabet – Men ejerne af klubben er hemmelige? Offentliggør alle navne nu!

Mens banneret blev fremvist, sang Brøndby-fansene en ny sang, som var produceret som protest mod Jan Bech Andersen og det nye ejerskab:

– Åh, de 14 navne. Må vi ikke få dem at se. Et fællesskab i Brøndby vil I aldrig ku’ forstå. Skal vi stol på Jan, når han vil være som fck.

Det er fangrupperingen Alpha, der har organiseret protesten mod det nye ejerskab, men det var tydeligt, at også andre Brøndby-fans tilsluttede sig sangene mod Jan Bech og den amerikanske ejerkreds.

Alpha består af omkring 100 medlemmer, men der var langt flere, der blev på Brøndby Stadion søndag aften for at ytre deres utilfredshed verbalt.

Protesten er blevet delt adskillige gange på de sociale medier, og du kan se det her:

Læs mere om opkøbet af Brøndby IF her…
1. 
Alpha efter boykot: Er til stede på Brøndby Stadion og klar til at protestere
2. Global Football Holdings ejer 50,1 procent af Brøndby IF
3. Blitzer blandt kanonerne: Her er hans danske skyggeside
4. Palmå efter Brøndby-salg: Jan Bech har lavet aftalen med hjertet og hjernen
5. Mærkværdigt: Vil ikke afsløre navnene