Sønderjyske kommer ikke til at stå i vejen for Thomas Nørgaard, der nu skulle være i dialog med Brøndby om det ledige cheftrænersæde på Vestegnen.
Brøndbys nye cheftræner kan meget vel hedde Thomas Nørgaard.
Julius Ohnesorge og co. har tidligt identificeret ham som en oplagt afløser for Steve Cooper, der i sidste uge fik sparket på Vestegnen.
Læs også: Brøndby-boss om brandvarm kandidat: “Jeg sagde ikke nej”
Nu er dialogen påbegyndt, erfarer Tipsbladet.
Ifølge mediets oplysninger har parterne en dialog, der i al sin enkelthed går ud på, om der er et match, hvilket meget tyder på, der er.
Thomas Nørgaard er på kontrakt i Sønderjyske i én sæson endnu, og derfor vil Brøndby også skulle forhandle en transfersum på plads med sønderjyderne.
Men det er der næppe de store ben i.
Tipsbladet skriver, at selvom Sønderjyske har bestemmelsesretten på sin side, bliver det ikke et problem at løse.
Med andre ord: Sønderjyske vil ikke stå i vejen for Thomas Nørgaard, hvis han vil til Brøndby.
Thomas Nørgaard har tidligere slået sine folder i Brøndby som ungdomsspiller.
Læs også: Brøndby skal rykke hurtigt: Svensk topklub ønsker Thomas Nørgaard















