1964

Transferaktivitet på Vestegnen: CV forventer nye spillere

Brøndby IF - Ob 2-0

Transfergossip

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen slår fast, at klubben forventer at tilføre spillere i den sidste uge af transfervinduet. Cheftræner Jesper Sørensen er med inde over processen.

Der var varslet stor transferfest i Brøndby i vinterens transfervindue, hvor det lå i kortene, at man ville bruge nogle af de mange millioner, som Global Football Holdings har tilført klubben.

Men indtil videre har det være en søvndyssende affære, og Brøndby har blot hentet en spiller. Den 22-årige nordmand Håkon Evjen, der har tegnet en kontrakt frem til sommeren 2027.

Om en uge lukker transfervinduet, men Brøndby har ikke lukket døren for nye signings, fortæller Carsten V. Jensen ifølge Tipsbladet.

Fodbolddirektøren varsler ikke en kæmpe transferfest, men der kommer aktivitet på indgangssiden, slår han fast.

– Vi må se, om det bliver til en enkelt spiller mere eller to. Men så er det også ved at være det. Jeg tror og håber på, at vi godt kan signe en spiller mere, siger han.

Carsten V. Jensen fortæller, at man tager cheftræner Jesper Sørensen med på råd i jagten på nye spillere.

– Arbejdet går lige nu på at holde øje med vores mål, og i den proces har Jesper også været en hel del med. Han har ganske vist været her før, men det er noget andet at stå som cheftræner, for der betyder det bare meget at være med inde over nogle af de her processer.

B.T. har tidligere erfaret, at Brøndby kommer til at hente en spiller til hver kæde, og derfor vil det ikke være utænkeligt, at Carsten V. Jensen tilføjer to nye spillere til holdkortet i den kommende tid.

På afgangssiden ligner det, at Sigurd Rosted og Andreas Maxsø forlader Brøndby, da de begge er i forhandlinger med andre klubber om aftaler – læs mere her.