1964

Transfergevinst: CV tæt på at sælge Oskar Fallenius

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF)

Brøndbys unge angriber Oskar Fallenius er angiveligt på vej til norske Brann, der har lagt et bud på to millioner danske kroner.

Forventningerne var store til Oskar Fallenius, da Brøndby hentede det svenske stjerneskud i Brommapojkarna i begyndelsen af 2021.

To år senere lader parterne til at have givet op på hinanden, for Oskar Fallenius ser ud til at forlade Brøndby i de kommende dage.

Expressen erfarer, at Brøndby er langt i forhandlingerne med den norske klub, Brann, om en permanent transfer af angriberen.

Ifølge mediet er der også interesse fra andre skandinaviske klubber, men forhandlingerne mellem de to klubber er på et fremskredent stadie.

Brann, der er rykket op i den bedste norske række, har angiveligt budt to millioner danske kroner på ham.

Dermed ser Carsten V. Jensen ud til at tjene på Oskar Fallenius, der aldrig nåede at blive en succes i Brøndby.

Da den dengang 19-årige svensker kom til Brøndby, betalte man i underkanten af én million kroner for ham.

Relaterede nyheder

Seneste nyt