1964

Tre talenter stopper på Brøndby U/19 ved kontraktudløb

brøndby if

Ved årsskiftet siger Brøndby farvel til tre talenter fra U/19-holdet. Alle forlader klubben efter kontraktudløb, skriver 3point.dk.

Brøndby har en lang række spillere i førsteholdstruppen, som står foran et kontraktudløb efter sæsonen.

Andreas Maxsø, Sigurd Rosted, Simon Hedlund og Kevin Mensah – bare for at nævne en lille håndfuld.

På Brøndbys ungdomshold er der også flere spillere, hvis kontrakter lakker mod enden. Og på U/19-holdet har tre spillere meldt deres afgang ved årsskiftet.

Det skriver 3point.dk.

Blandt andet midtbanespilleren Benjamin Luka Kold Rasmussen, som knytter følgende kommentar til sit exit overfor fanmediet.

– Det har været nogle uundværlige år her i klubben og jeg kan tage så mange gode minder med mig videre, og ikke mindst en masse venskaber. Jeg sætter stor pris på, hvad klubben har gjort for mig gennem årene.

Solomon Opoku meddeler også til 3point.dk, at han er færdig i klubben. Han fortæller, at han endnu ikke har fremtiden på plads, men at han glæder sig til at se, hvad den bringer.

Slutteligt stopper også 19-årige Valdemar Kwasniak. Den tidligere OB’er kom til Brøndby som angriber, men blev siden omskolet til defensiv midtbanespiller.