1964

Trist Greve: Værste oplevelse i min karriere

sydsiden

Brøndby IF’s midtbanespiller Mathias Greve kalder onsdagens pokalfadæse mod Aarhus Fremad for den værste oplevelse i karrieren.

Der var langt op til en fest på Riisvangen onsdag eftermiddag, da Brøndby IF lagde vejen forbi Aarhus Fremad i pokalturneringen. 

Det blev også en fest. For hjemmeholdet. Aarhus Fremad chokerede nemlig Brøndby IF og bankede Superliga-mandskabet med hele 4-0. 

En kollektiv offday, hvor Brøndby IF blev domineret af et tændt 2. divisionshold, der ved pausen var foran med 3-0.

Mathias Greve oplevede nedturen på egen krop, da han spillede samtlige 90 minutter af pokalydmygelsen, og han var slukøret, da han blev interviewet af DR efter kampen.

– Det er den værste oplevelse i min karriere. Det er pinligt og pissedårligt, indleder Mathias Greve om det chokerende pokalexit og tilføjer så:

– Stort set alt går galt. Det er simpelthen for dårligt, at vi ikke møder op fra starten. Det er decideret pinligt, siger midtbanespilleren videre.

Brøndby IF har gang i en skuffende sæson, hvor klubben indtager en plads i nedrykningsspillet og nu allerede er ude af pokalturneringen.

Redaktionen anbefaler…
1. Alpha undskylder: ‘Stjal’ sæsonkortholderes faste pladser
2. Forfærdeligt: Blodigt overfald i ‘Hytten’
3. Splittelse i fanmiljøet: Alpha trækker sig midlertidigt
4. Slukøret Ohi: Fodbold er brutalt
5. Brøndby-capo står frem: Her er hans svar efter dramatisk søndag