1964

Tshiembe: Glemte, at jeg havde et gult kort

Brøndby IF - Silkeborg IF 2-1

Brøndby IF’s forsvarspiller Kevin Tshiembe fortæller, at han i momentet glemte, at han havde et gult kort, inden han jævnede Filip Bundgaard med jorden.

Brøndby IF var på sejrskurs mod Randers FC, da Kevin Tshiembe et kvarter før tid majede Filip Bundgaard ned, selvom stopperen rendte rundt med et gult kort.

Derfor fik han sit andet gule kort, hvilket betød en tidlig badebillet til forsvarsspilleren, der lod sit hold spille resten af kampen med en mand i undertal.

– Jeg glemmer det faktisk lige i momentet (at jeg har et gult kort red.). Da jeg går ned, gør jeg alt for at trække mig. Det er selvfølgelig for sent, og jeg rammer ham, siger han til Viaplay.

Brøndby IF klarede dog frisag og vandt kampen med 3-2, hvilket glædede Kevin Tshiembe, der kort forinden havde scoret de blå/gules tredje mål.

– Det var virkelig nervepirrende. Jeg er ked af det. Jeg ved ikke, om man kan sige, jeg solgte holdet. Men jeg gjorde, at vi skulle spille en mand i undertal i ti minutter. Det var hårdt at se udefra, men heldigvis fik vi kæmpet sejren hjem. 

Kevin Tshiembe er nu i karantæne mod FC København, som Brøndby IF møder på søndag.

Redaktionen anbefaler…
1. Alpha-capo om Vallys-historie: ‘Han må løbe hvorhen, han vil’
2. CV ville ikke stille op til interviews efter skuffelse på hjemmebane
3. Rørt Ohi bemærkede Sydsidens sang og banner: Wow!
4. Sportsaviser frygter for Niels Frederiksens job efter ny skuffelse
5. Niels Frederiksen efter spørgsmål om fremtiden: Glad for at være her