Midtbanekarrusellen går op i Brøndby. Casper Winther kommer til, mens Mathias “P” Jensen skifter til Vejle.
Brøndby får nyt blod til midtbanen.
TV2 Sport oplyser, at Lyngbys Casper Winther skifter til de blågule fra Vestegnen, efter man er blevet enig med Lyngby om en pris på den 23-årige midtbanemand.
Læs også: Afsluttende forhandlinger venter: Mathias Jensen tæt på skifte
Der er tale om en pris på under 10 millioner kroner, rapporterer mediet.
Brøndby betaler omkring 7,5 millioner kroner i fast beløb, mens bonusser kan sende aftalen op på 9,5 millioner kroner.
Dermed får Brøndby ham en del under de 15 millioner kroner, som Lyngby angiveligt krævede mod slutningen af transfervinduet.
Signingen af Lyngby-anføreren skubber samtidig Mathias “P” Jensen ud af klubben.
TV2 Sport beretter videre, at Brøndbys midtbanespiller nu har fået grønt lys til at fuldføre sit skifte til Vejle, som har jagtet ham intenst den seneste uges tid.
Mathias “P” Jensen, der har spillet i Brøndby, siden han var blot fem år gammel, fik sit store gennembrud på Vestegnen under Steve Cooper, men han er siden faldet ud af holdet.
Nu venter et skifte til den næstbedste danske række, hvortil han laver et permanent skifte.
Prisen er her ikke offentligheden kendt.















