Jesper Lindstrøm har været løst kædet sammen med Brøndby, men det peger mere i retning af Tyskland for den udstødte Napoli-spiller.
Jesper Lindstrøm er så langt ude i kulden i Napoli, at de for alt i verden vil finde en ny klub til den danske offensivspiller denne sommer.
Brøndby har været meldt som en bejler til deres tidligere stjernespiller, men et skifte hjem til Superligaen ser ud til at komme en postgang for tidligt.
Læs også: Italiensk medie: Jesper Lindstrøm interesseret i Brøndby-skifte
I hvert fald beretter den italienske transferjournalist, Gianluca Di Marzio, at Jesper Lindstrøm kan ende hos Bundesliga-oprykkerne fra Schalke 04.
Ifølge transferjournalisten forhandler Schalke 04 og Napoli om en permanent transfer af den 26-årige offensivspiller.
Dermed ser Brøndby ud til at få svært ved at lande Jesper Lindstrøm, selvom man i de seneste par uger har undersøgt muligheden for det.
Jesper Lindstrøm var i sidste sæson udlejet til Wolfsburg uden den store succes, men hans navn i Tyskland er stadig godt qua hans tid i Eintracht Frankfurt, hvor han blandt andet vandt Europa League.
Hvis han skifter til Schalke 04, vil han blive en del af en af de mest traditionsrige klubber i Tyskland.
Hans kontrakt i Napoli løber i to sæsoner endnu.
Læs også: Brøndby flirter med Lindstrøm – Men lønnen bliver en stor udfordring













