1964

Vallys efter nederlag: Positiv, men bitter

ohi-1

Nicolai Vallys så positive takter i mandagens nederlag til FC Nordsjælland, men han erkender, at man lige nu nok er det dårligste hold i Mesterskabsspillet.

Brøndby led tredje nederlag på stribe mandag aften, da man tabte med 1-2 på udebane til FC Nordsjælland.

I anden halvleg var der flere positive aspekter, og Brøndby var også tæt på at hive et point med fra opgøret.

Læs også: Brøndby tæt på at snuppe et point i Farum – Men tabte igen

Nicolai Vallys så også en del mere positivt i spillet end for blot få uger siden, hvor man blev spillet ud af græstæppet på Right to Dream Park.

– Vi mangler den sidste skarphed, men jeg er positiv omkring præstationen i dag. Vi gør mange ting rigtig, siger han til TV3+ og tilføjer:

– Vi gør det svært for FC Nordsjælland, som er rigtig gode og meget skarpe. Så jeg er positiv, men bitter, siger han.

Nederlaget efterlader Brøndby på 6. pladsen med hele seks point op til Randers, og Nicolai Vallys erkender, at man i øjeblikket lider.

– Vi arbejder på at komme op af, men hvis du kigger på tabellen, så ja…, så er vi det dårligste hold i Mesterskabsspillet lige nu, konstaterer han.

Om seks dage går det igen løs i Superligaen, når Brøndby møder AGF på hjemmebane.

Læs også: Brøndby-boss erkender: Vanskeligt at komme i Europa

Relaterede nyheder

Seneste nyt