1964

Vallys vil blive lønkonge i Brøndby IF

Brøndby IF - Agf 1-0

Nicolai Vallys vil blive den ukronede lønkonge i Brøndby IF, hvis han sætter sin signatur på en aftale med de blå/gule.

Nicolai Vallys’ fremtid har været kastet op i luften det meste af sommeren, hvor han tidligere har flirtet med et skifte til FC København, som han angiveligt er stor fan af.

FC Københavns sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansen har bekræftet, at man er interesseret i Silkeborg-stjernen, men det lader til, at Brøndby IF er længst fremme i kampen om hans underskrift.

Ekstra Bladet skrev mandag, at Brøndby IF havde fået accepteret et bud på omkring 20 millioner kroner for den 25-årige offensivspiller, men Nicolai Vallys havde selv afvist skiftet.

Østerbro-drengen skulle foretrække et skifte til FC København eller en udenlandsk klub, men nu har piben fået en anden lyd, efter han har tygget lidt på det enorme kontrakttilbud, som Brøndby IF har lagt for snuden af ham.

bold.dk kunne nemlig tirsdag formiddag afsløre, at Brøndby IF ville betale om mellem fem- og seks millioner kroner om året – plus individuelle og kollektive bonusser, og det har fået Nicolai Vallys til at blive lidt mere interesseret i at trække den gule trøje over hovedet.

Den 25-årige offensivspiller vil da også få en lønning, som hidtil kun har været set i FC København og FC Midtjylland, for han vil blive klart lønførende – også foran Daniel Wass, som kom hjem efter 11 år i udlandet for nyligt.

Ekstra Bladet har tidligere erfaret, at Daniel Wass scorer omkring 300.000 kroner månedligt – i samme lag som Josip Radosevic og Andreas Maxsø, som dermed er de lønførende på Vestegnen. Ja, i hvert fald lidt endnu.

Nicolai Vallys vil nemlig få en månedsløn på mellem 416.000 kroner og 500.000 kroner – vel og mærke før, der bliver udbetalt bonusser til ham.

Mest læste artikler i de seneste ti dage:
1. Medier: Brøndby køber Ohi til spotpris
2. Se den stjernespækkede liste: Brøndby IF har været i tæt dialog med 15 spillere
3. EB: Daniel Wass tjener omkring 300.000 kroner om måneden i Brøndby IF
4. Snarlig afklaring om muligt skifte til BIF: Fuldstændig færdig i Røde Stjerne
5. CV kan få sine ønskespillere for under 20 millioner kroner