1964

Vanvittig stopperfest i Brøndby: Jesper Sørensen ville ikke af med Frederik Alves

Jesper Sørensen, assistenttræner [P7883](Brøndby IF)

Der var flere klubber, der var klar til at leje Frederik Alves på transfervinduets sidste dag, men Brøndby ville ikke af med ham. Cheftræner Jesper Sørensen tror på den tidligere West Ham-spiller.

Brøndby har igennem en længere periode haft en stopper for meget i truppen, og derfor var det kærkomment, at man i januars transfervindue kunne få ryddet lidt op i det centrale forsvar.

Sigurd Rosted og Andreas Maxsø blev solgt til henholdsvis Toronto FC og Colorado Rapids, og sidstnævnte blev erstattet én til én med Rasmus Lauritsen, der blev købt i Dinamo Zagreb.

Carsten V. Jensen hev dog endnu en kanin op af hatten på transfervinduets sidste dag, da han hentede Frederik Winther ind på en lejeaftale, og så lå det i kortene, at man ville skippe en af stopper-reserverne.

Frederik Alves, der skiftede til Brøndby på en lang aftale sidste vinter, lignede et godt bud på en spiller, der kunne blive udlejet for at få græs under støvlerne, men de blå/gule ville ikke af med ham.

Det skriver B.T.’s transferguru, Farzam Abolhosseini, som meddeler, at Jesper Sørensen har været meget tilfreds med, hvad han har set fra den tidligere West Ham-stopper i opstartet.

Dermed har Brøndby nu fem kompetente stoppere i Frederik Winther, Rasmus Lauritsen, Henrik Heggheim, Kevin Tshiembe og altså Frederik Alves, mens Rasmus Wikström er på lån i SønderjyskE.