1964

Video: Brøndby-hooligans i nyt overfald

I de sene aftentimer, søndag, bliver der delt adskillige videoer, som viser hooligans fra Brøndby, der overfalder en FC København-fanbus på vej hjem fra de to klubbers kampe i Jylland tidligere søndag.

Endnu et mørkt kapitel i den danske hooligan-kultur kan skrives søndag aften, hvor en kedelig episode er fundet sted på en rasteplads på Fyn kort før Storebæltsbroen.

På de sociale medier bliver der delt videoer af hooligans med tilknytning til Brøndby IF, som overfalder en FC København-fanbus med romerlys.

Episoden opstod som følge af både Brøndby IF og FC Københavns kampe i Jylland søndag, hvor de blå/gule kl. 16.00 spillede i Viborg, mens FC København spillede et par timer senere i Herning mod FC Midtjylland.

Fyns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de kan bekræfte, at der har været sammenstød mellem grupperinger fra Brøndby IF og FC København ved en rasteplads ved Langeskov.

Politiet er på sagen og er kørt efter en del busser for at danne sig et overblik, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Peter Vestergaard, som slår fast, at man arbejder på at identificere de skyldige.