1964

Vanvittige scener: Brøndbyfans fyrede op under stemningen til Serie 2-kamp

mads

Tribunerne gyngede, og raketterne fløj mod aftenhimlen, da Brøndbys fans viste de blå og gule farver frem til Serie 2-kamp.

Brøndbyfansene har været savnet, men fredag aften var de tilbage for en stund.

Under mere ydmyge forhold end normalt, og det var ikke Superliga-mandskabet, de sang for.

De sang i stedet for hele Brøndby IF, og det skete foran amatørspillerne i Serie 2, der fik en opbakning, som var endnu vildere end i sidste uges forårspremiere mod Havdrup Fodbold.

Læs også: Klapper i om værdiaftale: Ekstra Bladet melder om intenst arbejde i kulisserne

Brøndbys stemningskabere, som boykotter Superliga-mandskabet, indtil en værdiaftale med Global Football Holdings er underskrevet, havde fyldt to mobile tribuner bag det ene mål på kunstgræsanlægget i Holmegaard.

Og det var som om al ting var magisk for lige at citere en af de mere populære Nik & Jay-sange.

Brøndbysfans har i flere måneder forholdt sig tavse på Sydsiden, men til Serie 2-kampen fik den alt, hvad den kunne trække.

Læs også: Fylder to tribuner: Brøndbyfans valfarter til amatørkamp

Og hovedfokusset var at synge og kæmpe for Brøndby IF. Derfor havde langt størstedelen droppet de orange farver og i stedet medbragt gult og blåt.

Den fik så meget gas, at de mobile tribuner kom på overarbejde, og i den grad gyngede, mens der også blev tændt op under pyroteknikken.

Det viser videoer, som broendbyforfan.dk har fået lov at bringe i denne artikel:

Læs også: Gravesen om død stemning: Klubben skal tage det alvorligt

Brøndby tabte opgøret til Holmegaard GB, men de mange entusiastiske fans fik mulighed for at fejre to scoringer fra de gul-blusede.

Og det blev fejret på lidt mere behørig vis, end Serie 2-scoringer normalt bliver det.

Nederlaget på 2-3 var et stort bet for amatørholdet, som kæmper en tæt kamp om oprykning til Serie 1.

De manglende points betyder, at der er tre point op til Gørslev IF på førstepladsen, mens man nu deler andenpladsen med Havdrup Fodbold.

Men Brøndbys amatørspillere fik en opbakning, som kun Superliga-mandskabet tør drømme om i øjeblikket.

Læs også: Fortrøstningsfuld Jan Bech: Håber, vi lander en værdiaftale snart

Seneste nyt