1964

Vanvittige scener foran Brøndby Stadion: Hooligans i slåskamp

Brøndby IF - Agf 1-0

Danske- og polske hooligans gik i flæsket på hinanden torsdag aften efter Brøndbys 4-0-ydmygelse af Pogoń Szczecin. To betjente blev fragtet til hospitalet.

Brøndby IF sikrede sig en sikker 4-0-sejr på hjemmebane over Pogoń Szczecin i Conference League-kvalifikationens anden runde, hvor der var scoringer fra både Simon Hedlund og Marko Divkovic.

Dét, der lignede en ganske fredelig kamp på grønsværen, tog en udvikling på tribunerne i dommernes tillægstid, da de polske fans så rødt.

De forsøgte nemlig at nedbryde hegnet til den ene familietribune og Brøndby Stadions græstæppe, men kampklædt politi satte sig op mod dem.

Læs også: Niels Frederiksen: FCM-job er attraktivt

Da de blev lukket ud på området ude foran Brøndby Stadion, stak det helt af. Brøndby-hooligans tilsluttede sig festen, og så gik de to fangrupperinger ellers i flæsket på hinanden.

På de sociale medier er der blevet delt flere videoer af optrinnet, som du kan se her:

Læs også: Pogon-fans leverede klam overraskelse i bornholmsk bus

Københavns Vestegns Politi bekræfter på sine sociale medier, at der var adskillige optøjer fra de to fangrupperinger, som aktivt søgte en konflikt.

– Indsatte politistyrker og tjenestehunde fik efter kampen afværget sammenstød og optræk til uroligheder mellem grupperinger af fans, som aktivt søgte konflikt med hinanden. Også her måtte politiet anvende magt, skriver politiet blandt andet.

De oplyser også, at to politibetjente blev fragtet til hospitalet efter opgøret. Det meddeles ikke, hvor slemt det står til, eller hvornår de pådrog sig skaderne.

Selvom politiet hævder, at de fik afværget et sammenstød, var der adskillige mindre slåskampe, som er veldokumenteret på de sociale medier.

Læs også: Brænder Brøndby-logoet: Sekundet efter slår Kvistgaarden til