26.35 minutters nedtakt om Brøndby. 0.57 minutter om AC Horsens. Viaplay-chef Benjamin Munk Lund forklarer den massive Brøndby-dækning i søndagens ‘Onside’.
Superligaen er tilbage, og søndag aften rundede Viaplay runden af med ‘Onside’, efter Brøndbys storslåede 5-2-sejr over nedrykningskandidaterne fra AC Horsens.
Nedtakten fra opgøret har fået massiv kritik på de sociale medier efterfølgende, efter det er blevet analyseret, hvor meget taletid Brøndby fik kontra AC Horsens.
Læg dertil 11.10 min. om Brøndby-træner Jesper Sørensen og 1.06 om Vallys til sidst. Altså 39 minutter om Brøndby, ét minut om Horsens. Horsens lå over Brøndby i tabellen inden spillerunden og kæmper ligeledes både om at komme i mesterskabsspil og om at undgå nedrykning. 2/ #sldk
— Peter Elsnab (@SnabRocks) February 20, 2023
Ekstra Bladet har forholdt Viaplay den massive dækning af Brøndby, hvortil mediets sportschef Benjamin Munk Lund har følgende kommentar:
– Jeg takker for interessen for vores program både fra Ekstra Bladet og fra folk på de sociale medier. Vi laver de historier, som vi mener, har den største interesse, siger han.
Benjamin Munk Lund erkender dog, at AC Horsens måske godt kunne have fået en lidt større dækning i nedtakten.
– Dermed ikke sagt, at vi ikke kunne eller i dette tilfælde burde have fundet mere plads til Horsens. Det kunne vi godt, men vi rammer den ikke rent hver gang.
Helt konkret begrunder Viaplays sportschef søndagens dækning med de ting, der er sket i ugen op til, hvor Anis Slimane og Mathias Greve var i håndgemæng.
Derudover tilføjer han:
– Og så er der en spiller, der har lavet hattrick, der er en ny træner, og vi står på et stadion, hvor der er enorm splittelse blandt klubbens fans.
Generelt har danske fodboldfans rettet kritik mod Viaplays dækning af Onside, og til det svarer han:
– Er det de mennesker på Twitter, som siger, at de ikke har set programmet i ti år, som kommer med den kritik? Er det det, jeg skal svare på?
Relaterede nyheder

Få overblikket: Sådan har Brøndby klaret det mod de øvrige top 6-hold i denne sæson
Seneste nyt
