Daniel Wass mener ikke, at Emam Ashour skulle have rødt kort for sit spark under mandagens storkamp på Heden mellem FC Midtjylland og Brøndby IF.
Der blev gået til stålet i mandagskampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF, hvor Jesper Sørensens tropper hev alle tre point med hjem efter en heroisk indsats.
Undervejs i kampen havde Daniel Wass flere bataljer med FC Midtjyllands egyptiske nyindkøb Emam Ashour – og det kogte over i første halvleg.
Læs også: FCM-spiller trækker på smilebåndet over Brøndby-fansenes hån
Efter en nærkamp stemplede egypteren nemlig Daniel Wass over skinnebenet, efter der var fløjtet for frispark.
Rødt kort, lød dommen fra Brøndbys fans på de sociale medier, men kampens dommer Mikkel Redder dømte ingenting – og VAR reagerede heller ikke.
Hvorfor fanger VAR ikke sådan en svinestreg?#sldk #FCMBIF pic.twitter.com/zIbme9k5On
— Nicolai Sørensen (@NicolaiSor) February 27, 2023
Læs også: Medier vilde med Håkon: ‘Han er og bliver et scoop’
Efter opgøret blev Daniel Wass spurgt ind til episoden, og han mener ikke, at der skulle gives kort i situationen:
– Der var ikke noget. Det var en god kamp i kampen. Det er sådan nogle ting, sagde han efter kampen til Viaplay.
Daniel Wass mener, at det er helt naturligt i så vigtig en kamp, når man går hårdt til hinanden, og efter kampen var der forsonende smil og krammere.
– Vi går hårdt til hinanden. Der var ikke andet end et smil på læben og en krammer bagefter, så der var ikke noget i det, slutter landsholdsbacken.
Daniel Wass og Brøndby kravlede op på en 5. plads i Superligaen, mens FC Midtjylland er nummer 6.
Der er tre runder tilbage af Grundspillet.
Læs også: Agger: Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg blive Brøndby-træner
Relaterede nyheder

Få overblikket: Sådan har Brøndby klaret det mod de øvrige top 6-hold i denne sæson
Seneste nyt
