Brøndbys U/19-stopper Oliver Sejer er i øjeblikket til prøvetræning i Real Salt Lake, skriver fanmediet 3point.dk.
En af Brøndbys unge drenge prøver sig af langt fra Vestegnen.
3point.dk skriver tirsdag formiddag, at midtstopperen fra U/19-mandskabet Oliver Sejer er rejst til USA for at prøvetræne i USA for Real Salt Lake.
Den unge stopper fra årgang 2006 prøvetræner på klubbens U/23-hold, skriver mediet.
Real Salt Lake er ikke en ukendt klub i Brøndby-regi, for de har en af de samme ejere som de blågule.
Den amerikanske klub havde indtil for ganske nyligt David Blitzer som storaktionær, men han solgte i sidste måned aktiemajoritet i MLS-klubben, så han nu kun har den næststørste ejerandel i klubben.
Det var også i Real Salt Lake, Brøndby i januar hentede keeperen Gavin Beavers.
Oliver Sejler er fast mand på Brøndbys U/19-hold, og han har kontraktudløb på Vestegnen ved udgangen af 2025.
Om den danske forsvarsspiller kan komme i spil til et permanent skifte til Real Salt Lake, ved han ikke, for i første omgang er prøvetræningen mere ment som en oplevelse, siger han til 3point.dk.
– Jeg håber på at få en fed oplevelse med i bagagen. I første omgang er det en prøvetræning, og så må vi se derefter, hvad fremtiden bringer.
Han vender snuden mod Danmark igen på lørdag.
Læs også: Vallys hylder holdkammerat: En af dem, der ikke får nok ros
Læs også: Gavin Beavers står mod FC Nordsjælland