Brøndby får en lille bid af kagen, hvis Red Bull Salzburg i fremtiden sælger Jacob Rasmussen.
Brøndby scorer i omegnen af 22,5 millioner kroner på salget af Jacob Rasmussen, som man mandag aften sagde farvel til.
Den 28-årige forsvarsspiller ønskede at fuldføre et skifte til Red Bull Salzburg, og da Brøndby priskrav tilsyneladende blev mødt, kunne transferen realiseres.
Læs også: Brøndby bekræfter: Jacob Rasmussen ville videre
Brøndby nøjes ikke kun med at få et hæderligt beløb for ham.
Tipsbladets journalist Emil Bellaiche skriver på X, at Brøndby får en videresalgsklausul på 10 procent, så transferprisen potentielt kan stige yderligere i fremtiden.

Brøndbys fodbolddirektør Benajmin Schmedes kommenterer naturligvis ikke på specifikke tal, men til klubbens hjemmeside gjorde han det klart, at man har fundet en økonomisk attraktiv løsning.
– Vi har haft en god og åben dialog hele vejen igennem, og vi er nået frem til en attraktiv løsning, der giver mening for både Jacob og Brøndby IF.
Jacob Rasmussen forlader Brøndby efter to sæsoner, og han bliver én af flere store navne, der forlader Vestegnen denne sommer.
Foruden anføreren er Yuito Suzuki også skiftet væk, mens angrebsstjernen Mathias Kvistgaarden og kometen Clement Bischoff ligner to gode bud på yderligere salg.
Læs også: Jacob Rasmussen får kort kontrakt i Red Bull Salzburg