De skotske storklubber Celtic og Rangers overvejer angiveligt at byde på Oskar Fallenius, hvilket kan sende millioner i Brøndbys retning.
Oskar Fallenius var ingen succes i Brøndby.
Den 23-årige svensker fik 13 kampe fordelt over en masse indskiftninger, mens han ikke formåede at få netmaskerne til at blafre i sin tid på Vestegnen.
Læs også: Mysteriet Spierings: Brøndby klar til at forære ham væk
Derfor var det også en no brainer at sende ham retur til Sverige, da Djurgården i februar 2023 ville betale i omegnen af de 1,3 millioner kroner, som Brøndby selv betalte for ham for to år forinden i Brommapojkarna.
Siden har karrieren taget fart for angriberen.
Ifølge FotbolDirekt har hans kurve været så opadgående, at de skotske storklubber Celtic og Randers begge har scoutet ham i løbet af sæsonen.
Der er endnu ikke fremlagt et officielt bud, men det kommer formentlig.
Selvom han aldrig blev en succes i Brøndby, kan hans opblomstring i svensk fodbold, sende millioner til Vestegnen.
Det skriver Tipsbladet.
Brøndby fik nemlig forhandlet en videresalgsklausul ind på i omegnen af 15 procent, hvilket betyder, at Brøndby får en lille bid af kagen, skulle han blive solgt.
Oskar Fallenius viste sig også frem på den europæiske scene, hvor Djurgården spillede sig frem til Conference League-semifinalen.
Hans kontrakt med Djurgården løber halvandet år endnu.
Læs også: Yuito Suzuki bekræfter: Forsøgte at komme afsted sidste sommer