Brøndby skal have en medalje og en europæisk billet, pointerer Daniel Wass før sæsonens næstsidste kamp mod FC Midtjylland.
Brøndby har udspillet deres rolle i mesterskabskampen og i pokalturneringen, men der er stadig meget på spil for de blågule inden sæsonens afslutning om en uges tid.
En øjeblikkelig fjerdeplads i Superligaen betyder nemlig, at man skal avancere én plads for at sikre en bronzemedalje og en plads i Conference League-kvalifikationen i juli.
At komme i top 3 er derfor af kolossal betydning for holdets midtbanegeneral, Daniel Wass.
– Tredjepladsen er supervigtig, og så er det jo også sjovere, når man får en medalje. Nu har vi kæmpet hele sæsonen for et eller andet, så vi vil da også gerne slutte med en medalje, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:
– Og så er der jo Europa, som er vigtigt for os og klubben, så det skal vi også sikre, fortæller Daniel Wass.
Brøndby møder mandag aften FC Midtjylland, inden man i sidste spillerrunde gæster AGF.